Hermed en lidt mere udførlig beskrivelse af vores rejse herned. Vi startede ud i snevejret herhjemme kl 3 om natten og nåede frem i god tid i Billund,om end kun akkurat til at vi gik direkte til gaten,da indvejning og sikkerhedstjek tog evindelig lang tid. Sådan set fik vi også om bord på flyet til tiden,men kom så til at holde i kø på runwayen af lere forskellige årsager;der var kø ved af-isningsmaskinen og så kunne vi ikke få landingstilladelse i Frankfurt (og dermed ikke få lov at lette). Tiden gik og imens havde vi brugt så megen tid på at holde i tomgang at vi skulle have fyldt mere brændstof på – og så var der kommet is på igen,og endnu længere kø ved af-isningsmaskinen. Summa summarum:vi ankom mere en 2,5 timer for sent til Frankfurt til at nå vores fly videre,selvom vi sprintede igennem halvanden terminal,fordi vi håbede de ventede.
Flyveturen var Tobias´s debut,så han fik naturligvis vinduespladsen og udbrød kort efter start da der var hul gennem skyerne:”Se hvor vildt – man kan jo se hele kortet!!!”
Nå –men efter en rum tid i kø til et billetkontor i Frankfurt,fik vi nye billetter,hvor vi kunne flyve via Colombo på Sri Lanka,og komme af sted om eftermiddagen. Vi nåede lige at få noget frokost,og dermed fik Tobias endnu en debut:Et happymeal på McDonalds.
MacD. i Franfurt Lufthavn
Nu skulle problemet så være løst,men ved gaten blev vi så afvist,selvom vi havde en billet og boardingpass,manglede der en elektronisk billet fra Lufthansa til SriLanka Airlines. Der blev talt en masse Tysk i telefonerne,hvoraf vi bl.a. opfattede noget med at tage bagagen af,så nu var humøret altså helt i bund,hvilket man jo ikke rigtigt kan give udtryk for,når man skal forestille sig at være optimistisk forælder! Ti sidst ankom en Lufthansa-mand med lidt flere stjerner på skuldrene,og han fik os med incl bagage (uklart om den rent faktisk nåede at komme af og på)
I flyet lykkedes det at få ungerne til at sove et par timer:
Lur i flyet
Resten af flyrejsen gik planmæssigt,og vi nåede frem til Chennai til tiden (altså den nye tid!) 8.50 lokal tid,efter mere end et døgns rejse. Nicolai og Eske samt Nicolai kollega Sam,stod klar med store blomsterkranse udenfor lufthavnen,og vi fik bagagen spændt på taget af bilen og kørte mod vores hotel.
Velkomst i lufthavnen
Vi fik et fuldstændigt vanvittigt sansebombardement på køreturen hertil,et gedigent kaos af biler,busser,knallerter,cykler,autorichshaws,fodgængere,hunde,aber og hellige køer dannede en flydende bevægelse,som indebar at de fleste vel kom i den retning de skulle,med hensynsfuldhed og gøren plads til hinanden,og med en simpel trafikregel:”jeg dytter – altså er jeg”
Trafik i Chennai
Vi vil senere prøve at beskrive hvordan her ser ud.
Ungerne hyggede sig rigtigt godt med Eske i bilen,selvom det er længe siden at de har set hinanden var det helt klart gensynets glæde. Eske er den helt rigtige børneguide,fordi han kunne fortælle om og forklare en masse ting,som er interessante for børn.
Vi tog en lille lur på hotellet og fik et bad og pakket lidt ud,hvorefter vi tog hjem til Anna og Nico,for at spise aftensmad,lege og aflevere en stor del af de ting,vi havde haft med fra Danmark,som ikke kan fås i Indien.
Nu er vi trætte,men kommer nok til at ramme godt ind i den lokale tid.
