Kategorier

Kærestehyggearbejdsweekend i Skogskojan

Begge børn afsted på orienteringskursus er lig med kæresteweekend. Denne gang brugte vi den på en tur ud i Skogskojan for at bygge et kombineret vogn- og brændeskjul – og naturligvis slappe af og hygge.

Vi havde håbet vi kunne nøjes med stolpesten på en 20-30 cm højde, men vi det blev til 4 stolpesten på 60 cm, så den stod på lidt graveri igennem rødder og al-lag. Heldigvis har vi en god nabo, hvor vi lånte en pælespade og et pælebor. Og så gik det “næsten” uden problemer – men med masser af sved på panden.

Stene er sat

Stolpestenene er sat

Så blev der tømret, savet, hamret og banket og efter et par timers koncentreret arbejde, havde vi et (næsten) færdigt skjul til både vogn og brænde.

Det færdige skjul - med taghældning som matcher husets

Det færdige skjul – med taghældning som matcher husets

Set fra en anden side...

Set fra en anden side…

Næste skridt er at få stablet brænde op på siderne, så brændet danner en væg – og det æstetiske udtryk bliver lidt bedre. Og så mangler vi lige 7 kalmarbrædder for at taget er helt tæt.

Efter en omgang hårdt arbejde begyndte det at blive mørkt, så vi fortrak indendørs, hvor der blev tændt op i “atomkogeren” og vi fik sat vinen til temperering, imens vi hyggede os med bøger, sherry og småkager.

Vinen (og stenen) tempereres

Vinen (og stenen) tempereres

Endelig blev det tid til mad, som stod på svin med Lemon curt, brasede rodfrugter, pulverkartoffelmos og broccolisalat. Og naturligvis den perfekt tempererede rødvin.

Svinet og rodfrugterne brases over atomkogeren

Svinet og rodfrugterne brases over atomkogeren

Så mere boglæsning, chokolade og kl. 21.00, efter at have kæmpet med øjenlågene i længere tid, tillod vi os at puste lyset ud og falde i søvn til det uddøende bål.

Morgenmaden stod på havregrød med rosiner, kanelsukker og/eller sukker med hyldeblomster. Og så en omgang kaffe med en hjemmelavet croissant med mintschokolade i, lavet i den nyerhvervede minigasovn.

Go'morn udsigten

Go’morn udsigten

Så er der croissanter - alt lykkes i en gasovn - også en minigasovn.

Så er der croissanter – alt lykkes i en gasovn – også en minigasovn.

Efter en dejlig morgenmad, stod den på ldit mere arbejde, herunder nedgravning af vores køleskab: En mælkejunge med isoleret låg.

Så er der køleskab - og mulighed for jordkølet øl

Så er der køleskab – og mulighed for jordkølet øl

Så var det også nok – nu tog vi hjem. Hjem for at vente på at få et par trætte og glade børn hjem fra orienteringskursus.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

IMPORTANT! For at fortsætte, skal du lige løse nedenstående regnestykke (så vi ved at du ikke er en maskine) :-)

What is 14 + 11 ?
Please leave these two fields as-is:

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.