Kategorier

Ferie i Sverige

Efter en lang ferie i USA sidste år, var det store ønske i år “bare” at skulle til Sverige. Vi havde derfor lejet det sommerhus som vi plejer at være i, lige nord for Idrefjäll i Fjätervållen.

Det obligatoriske billede i fjeldet, fra en dejlig ferie i Sverige

Det obligatoriske billede i fjeldet, fra en dejlig ferie i Sverige

Tobias kom hjem fra orienteringsløbssommerlejr i Nordjylland om fredagen og lørdag formiddag kørte vi mod Frederikshavn. vi skulle samle Johanne op i Göteborg, da hun også havde været på orienteringssommerlejr, men i Uddevalla i Sverige. Vi valgte derfor at tage på hotel en times kørsel fra Göteborg, så Johanne kunne sove og vi kunne vaske hendes tøj efter en uge til VM i præcisionsorientering i Kroatien og en uges sommerlejr (med bl.a. mosefodbold).

Ferie_sverige_2015-2

Ferie_sverige_2015-1 Johanne er gået kold – velfortjent og tiltrængt

Efter en god nat på hotellet, kørte vi videre nordpå til Fjätervållen og sommerhuset.

Der var stille på bagsædet - meget søvn skal indhentes

Der var stille på bagsædet – meget søvn skal indhentes

I løbet af de næste 14 dage nåede vi at være ude at fiske to gange. Den ene gang fik Karin en god stor ørred og den anden gang fangede Christian en fisk, for første gang i mange år. Det var også en god stor ørred. Selvom vi ikke fangede så meget, så nød vi dog fiskedagene, laved bål, slappede af og var heldige med vejret.

Ferie_sverige_2015-5 Ferie_sverige_2015-6 Ferie_sverige_2015-8

Dejlige fiskedage...

Dejlige fiskedage…

Vejret var ellers ikke specielt godt sommervejr, men vi fik alligevel set os omkring og besøgt nogle af de sædvanlige steder, bla. Fjätfallen, hvor broen nu var helt væk og en lokal säter, som havde åbent hus. Her fik vi vafler og købte noget rigtig godt smør til Poul.

Fjätfallen - uden bro

Fjätfallen – uden bro

I weekenden tog vi på tur i fjeldet. Vi diskuterede meget hvor vi skulle hen, da Johanne havde problemer med anklen og helst skulle være klar til FDF-turen til Jotunheimen, og Christian havde problemer med ryggen (en prolaps). Vi valgte derfor at tage den sædvanlige tur rundet om Nibfällen, dog den modsatte vej denne gang. Undervejs blev vi enige om at tage hele turen og gik første dag helt om til den hytte vi overnattede ved den alderførste gang vi var hér. Vejret var fantastisk og vi slappede af udendørs ved bålet om eftermiddagen og gik så indendøre og spiste, da der kom for mange knot. Men da det var for koldt i huset, rykkede vi over i teltet og spillede kort og læste, indtil vi kunne tillade os at kravle i poserne og falde i søvn. Dagen efter var det også fantastisk vejr og vi havde en dejlig tur tilbage til bilen. Vi kørte direkte til Idre Fjäll og tog en velfortjent tur i poolen, boblebad og sauna.

Ferie_sverige_2015-12 Ferie_sverige_2015-11 Ferie_sverige_2015-14 Ferie_sverige_2015-13 Ferie_sverige_2015-17 Ferie_sverige_2015-16 Ferie_sverige_2015-15 Ferie_sverige_2015-18

I den sidste uge tog vi et par dage i Östersund hvor vi besøgte Jämtli. Vi havde været der da vi holdt ferie med Inlandsbanen og ville gerne se og opleve stedet igen. Det blev en god lang dag, hvor vi bevægede os igennem tiden fra 1785 til 1975. Vi overnattede på vandrehjemmet i Jämtli, og boede i en gammel dagligstue (med Wifi ;-)).

Ferie_sverige_2015-19 Ferie_sverige_2015-20 Ferie_sverige_2015-21

Næste dag småshoppede vi og kørte derefter forbi Teknikland, hvor vi se lidt nærmere på gamle flyvemaskiner, kampvogne, kanoner o.a. Både Tobias og Christian fik siddet i et Draken jagerfly.

Ferie_sverige_2015-22 Ferie_sverige_2015-23 Ferie_sverige_2015-24

En dejlig ferie, hvor vi ud over ovenstående fik læst en masse bøger, set masser af film, herunder alle 24 afsnit af Matador (igen) og spist masser af godis.

Herunder er en lille video med et par højdepunkter o.a…

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

IMPORTANT! For at fortsætte, skal du lige løse nedenstående regnestykke (så vi ved at du ikke er en maskine) :-)

What is 10 + 15 ?
Please leave these two fields as-is:

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.