Kategorier

Juleferie med maksimal afslapning

Traditionen tro var der juleaften hos Morten, Gunver, Marie og Anna i Brønshøj i år. Vi tog turen sammen med farmor og kørte over d. 24. december og hjem igen d. 25. Det var en god og hyggelig tur og juleaften, med god mad, vin, gaver og et flot juletræ.

Anna tænder træet

Tilbage i Silkeborg gik vi stort set i dvale.

Johanne og Asterix på vej i dvale

Først et par dage i sommerhuset, hvor vi den ene dag “legede” med vores gaver. Det blev til 3 gange brædtspil, masser af film og nogle gode bøger. Alt sammen fra sovesofaen, uden at vi rørte os alt for meget.

Den anden dag stod den dog på brændesavning og -kløvning. Imens Johanne og Karin kørte i skoven for at hente lidt gran-stammer, gjorde Tobias og Christian klar til arbejdet og varmede op med at skære og kløve lidt kirsebærtræ fra Ellesvinget.

Tobias sliber saven – en ny kompetence

Tobias, toplækker i skovmandsskjorte, kløver brænde

Da Karin og Johanne var tilbage, var det tid til at Johanne skulle have lov til at prøve kræfter med motorsaven. Hun er nu (næsten) 16 år og må derfor bruge motoriserede redskaber. Men spørgsmålet var om hun kunne håndtere det. Hun blev klædt på efter reglerne, med Christians skærebukser og -støvler, samt hjelm med høreværn. Efter et par prøver i at skære lidt i luften, fik hun lov til at udvide det med at skære brænde. Det klarede hun rigtig fint og kunne derfor aflaste Christian og hans ømme ryg.

Johanne skærer huller i luften

Så skæres der brænde i fin stil

Det eneste der nu står tilbage er, at Karin og Johanne kan starte motorsaven – men der går nok lige noget tid inden de også kan magte det.

Det hele blev kløvet og pakket i skuret, så vi er klar til flere vinterweekender i sommerhuset.

Færdig brændestak

Resten af juleferien var vi hjemme, afbrudt af en hyggelig eftermiddag hos Allan og Helle. Nytårsaften tog Johanne til Kolding for at holde fest med efterskolevenner og vi tre andre lavede god mad og hyggede os hjemme. Tobias og Karin lavede en super chokoladedessert og til forret stod den på østers med gratinering, bagt i ovnen.

 

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

IMPORTANT! For at fortsætte, skal du lige løse nedenstående regnestykke (så vi ved at du ikke er en maskine) :-)

What is 5 + 2 ?
Please leave these two fields as-is:

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.