Kategorier

Et nytår med “indiske”venner

Lige før jul hørte vi at vores gode venner,familien Hørlyck,var flyttet hjem fra Indien med meget kort varsel. Da vi ikke havde nogle planer for nytårsaften –andet end at lave noget god mad sammen med vores børn og hygge,tilbød vi straks at de kunne holde nytårsaften hos os. Det har vi jo gjort før under lidt andre omstændigheder og himmelstrøg.
Heldigvis takkede de ja og oven i købet fik vi lov til at låne Anker og Eske i et par dage inden,til stor fornøjelse for alle børnene.

Ungerne er vandkæmmede og klar til fest

Som bonus fik vi også besøg af en af Annas veninder fra København,så fra at det skulle have været en nytårsaften kun for os selv,blev det næsten en fest med gode venner.
Maden var lækker,vinen god og ungerne fik jongleret med flammebolde,“tegnet” med flammekastere og kastet knaldperler. Så alt i alt en dejlig aften!

Flammebolde

En flammebold jagtes

Stjernekaster med stor sikkerhed

Der tegnes med stjernekastere

En rolig jul i Silkeborg

Efter et hektisk efterår så vi frem til en stille og rolig jul og det blev det også,mere end vi måske havde forventet.
Den oprindelige plan var at vi skulle holde jul med farmor og Christians mostre i København,men da vi nærmede os juleaften gled denne plan længere og længere væk:Farmor havde fået ny hofte og var efterfølgende blevet indlagt igen,da den gik af led. Deruodver fik hun konstateret en multiresistent bakterie i urinen,så det tydede ikke på at hun kom hjem til juleaften.
Vi besluttede derfor d. 22. at blive i Silkeborg og tage en stille og rolig juleaften i sommerhuset i Hesselhus.
Det blev bestemt også meget stille og roligt. Vi lukkede os inde,fyrede godt op for brændeovnen og lavede en masse god julemad. Christian fik blandt andet lavede sine første brunede kartofler med stor succes.

De brunede kartofler syder på panden

Under middage var der jo det traditionsrige Ris a la Mande og en mandelgave. Christian opdagede hurtigt at Johanne havde fundet mandlen –troede han. Men efter Johanne havde åbnet mandelgaven,indrømmede hun at hun rent faktisk havde snydt og havde “fundet”en ekstra mandel i sin lomme,som var smuttet derned da hun skar mandler til ris a la manden. Der var kort tavshed og lidt bistre blikke,men så måtte vi jo indrømme at hun havde snydt os godt og grundigt. Men straffen blev at hun dagen efter ikke fik noget af resten af ris a la manden og at hun skulle massere den som fik den “rigtige”mandel. Det dog sådan at det var Tobias som fik mandlen og Johanne nåede kun at give ham 5 sekunders massage. Så derfor satte han hende i stedet til at vaske op –hvilket hun utroligt nok gjorde uden at kny. Hun havde nok forstået budskabet om at man ikke skal snyde –og hvis man gør og bliver opdaget,så tage sin straf med løftet hoved.

Julebordet er dækket og alle er forventningsfulde - og Johanne lurer,måske på en mandel

Vi havde også fået hentet et lille juletræ i Preben og Bodils juletræsplantage,så alt var som det skulle være.

Der pyntes

Der lures!

1. juledag fortsatte vi med den tradition vi er ved at skabe (det er jo føst efter tre gange) og lavede det meste af stuen i sommerhuset om til en hule –og holdt huledag. Det betød at vi stort set kun forlod sofaen/hulen for at lave mad eller gå på toilettet.

Huledag i sofaen

Mellem jul og nytår tog vi en tur til København og fik udvekslet julegaver med kusinerne på Østerbro og fik besøgt farmor på hospitalet,hvor hun blev liggende indtil d. 30. december.

Så selvom det var af lidt trælse grunde,så fik vi en noget mere rolig jul end vi havde regnet med –men det var tiltrængt!

Ferie på Tenerife

Det var ikke uden spænding at vi tog hjemmefra tidligt søndag morgen. Sidste gang vi tog afsted på ferie på denne måde,var da vi skulle til Indien og havde en temmelig tvivlsom oplevelse med flyrejsen:Vi missede vers fly i Frankfurt p.g.a. et forsinket fly fra Billund. Heldigvis klappede det hele og vi nåede let og ubesværet frem til Tenerife og skulle nu blot have fat i vores udlejningsbil. Det tog så lige 2 1/2 time i kø inde vi stod med nøglerne i hånden. Til gengæld var det billigt ;-)

Efter en fin køretur til hotellet,med en enkel afstikker,fandt vi uden problemer hotellet og fik endelig vores værelse. Det var en lejlighed med to etager,to balkoner,to badeværelser,to soveværelser,et lille køkken og en lille stue. Den ene balkon vandet ud mod gaden bag ved hotellet imens den anden havde udsigt over havet og klipperne,Los Gigantes.

Udsigten over mod hotellet i baggrunden

Udsigten fra balkonen

Vi skyndte os at pakke ud,så vi kunne komme ned til badetøjet og så var ungerne ellers afsted for at få den første dukkert.

En tur i den opvarmede pool

Ellers gik ugen med lidt byture,shopping,afslapning i lejligheden og ved poolen og badning i både den opvarmede pool nederst i hotellet og den kolde pool på taget.

Ved poolen på taget

Udsigten fra taget nydes

Minigolf

Onsdag lagde Christian sig desværre med dårlig mave,så Karin og ungerne hyggede sig selv. Torsdag skulle vi efter planen havde været op på Tenerifes højeste bjerg og vulkan,Teide,og havde oven i købet fået en tilladelse til at gå helt til toppen. Men da Christian ikke var i stand til at tage med droppede vi turen og ventede til fredag. I stedet valgte Karin i et øjebliks sindssyge at tage ungerne med på en to-timers sejltur for at se på delfiner. De fik set delfinerne og så lå Johanne og Karin ellers med søsyge det meste af turen. Karin for første gang i 20 år.

Fredag gik turen så til Teide og turen op til toppen med kabelbane i næsten 3700 meters højde. Det er koldt på toppen og her var der -2 grader og en stiv kuling,så vi kunne konstatere at det kun var godt at vi ikke havde forsøgt at vandre de sidste 200 meter til toppen,fra der hvor kabelbanen stoppede,for især Johanne rystede som et espeløv.

Udsigten 200 meter fra toppen af Teide

I stedet kørte vi hurtigt ned igen og kørte hen til et nærliggende cafeteria hvor vi fik frokost og efterfølgende gik en meget smuk omflyttes tur rundt om nogle store klippeformationer i bunden af krateret.

På fodtur ved foden af Teide

Der vandres i det smukke lavalandskab

Gruppebillede med Teide i baggrunden

Lørdag gik vi ned til den lokale strand som bestod af sort sand. En dejlig strand med store lumske bølger,hvilket vi fandt ud af på den hårde måde,da både Christian,Johanne og Tobias soppede i vandkanten og pludselig blev skyllet tilbage på land af en stor bølge. Ungerne tog det dog pænt da vandet trods alt var dejligt.

Den sorte lavasandstrand

Søndag oprandt så dagen hvor vi skulle hjem til dejlige kolde Danmark igen og hjem til Asterix. Vi kan se tilbage på en uge med dejligt varmt vejr,masser af afslapning,et hotel der levede op til sine 3 stjerner (det var rent,men slidt og flere ting fungerede ikke. Derudover var maden kedelig og ikke altid varm).

 

Mumien Johanne

I forbindelse med Halloween havde Karin og Johanne fundet den ultimative udklædning på Troldspejlet:En mumie. Men når Karin gør noget gør hun det ikke kun halvt,så det var ikke blot at pakke Johanne ind i nogle lagener. Næ,der skulle sminkes rådden hud og fritlagte tænde. Nederst i indlægget er en stopmotion med processen.

Tænderne formede Johanne af fimo-ler og så gik de i gange med sminke og latex.

Tænderne er på plads

Tænderne var sat fast på plaster,som Johanne kunne tage af når de skulle spise.

Hovedet er færdigt

Efter ca 30 minutters sminkning,blev Johanne iklædt laser og pjalter –og her er resultatet så:

Mumien er klar til fest

Johanne vandt suverænt prisen for festens bedste udklædning :-)

Her er filmen af hele processen så:

Mere Stopmotion

Det griber om sig,nu er Tobias og Johanne fuldstændigt selvkørende med teknikken,soundtracket i start og slut er af Carl på 2 år som synger en for os ukendt sang.

Johannimatoren laver iStop iMovie på iMotion

Tirsdag i efterårsferien var Johanne og hendes rideveninde Anna til animationsworkshop på Gjern Bibliotek. Her blev der arbejdet hårdt med kamera,kulisser,modellervoks og lyd. Det hele blev styret af et par kompetente fyre,som havde stillet kameraer og MacBooks til rådighed.

Billederne fra Gjern og de andre workshops samt de endelige resultater kan ses på:http://no9itextreme.blogspot.com/. Johannes film handler om en prinsesse som bliver kidnappet af Voldemort og reddet af Harry Potter og som har Klodshans som kæreste.

Dette projekt gav blod på tanden så efter anbefaling fra de to gode instruktører blev iMotion downloaded på både iPad og iPhone og så blev studiet etableret i stuen. Efter at have taget adskellige billeder,blev filmklippene klippet sammen på fars MacBook Pro i iMovie og der blev lagt lyd på filmen.

Her er så resultatet af Johannimatorens arbejde med Macmaskinerne og med god hjælp fra Tobias og far:

 

 

Foto-pursh

Efter at jeg ikke har fornyet mit jagttegn i mere end 10 år,så gælder det ikke mere,hvilket ikke gør den store forskel,da jeg ikke har været på jagt siden jeg boede på Grønland (og ikke havde jagttegn,men lad nu det ligge).

Til gengæld har vi jo ofte besøg af rådyr i haven,de holder til nede på engen,og der kan man jo bare jage dem med kamera i stedet:

Pursh i rød fleecetrøje er ikke optimalt,men jeg fik da nogle i kassen (og desværre ikke i fryseren)

 

Mere lysleg


En af vores ynglingsidémagere Marina med bloggen “Badut” har samlet efterårsferieaktiviteter, og vi har fået lov til at bidrage med vores/Asger Jorns lysleg.

Derfor fik vi lyst til at lege den igen da vi i weekenden var i sommerhus,men desværre havde vi glemt pandelamper. Tobias var dog snarrådig,han havde nemlig en knæklys,som han havde fået i sommers,hvor det jo ikke rigtigt var mørkt nok. Denne gang blev det til nogle uhyggelige spøgelsesbilleder:




 

 

Børnebyg

Som opfølgning på sidste års succes med Shanes julekalender i december,har vi bestilt Shanes byggebog,som kom idag fra bogklubben. Det tog ikke Tobias mange sekunder at finde ud af hvad han ville starte med at bygge,og nærmest endnu færre sekunder før han var igang med at finde limpistol,papkasser og perler frem. Jeg fortrød et øjeblik at jeg havde vist ham bogen og ikke bare gemt den væk til en anden gang,eftersom vi jo i forvejen har pænt meget rod som følge at badeværelsesprojektet,som jo har spredt sig til mere og mere plads. Da Johanne kom hjem,var hun også straks i gang med at bygge:

Hurra for kreativiteten og for den tålmodighed vi forældre efterhånden erhverver sig,så vi er i stand til at sukke dybt,men sige ja til skrammelbyg alligevel…..

Udeweekender

Her er ikke kun vandskader og andre elendigheder,vi har faktisk været ude i de to sidste weekender;først på Sletten og lave bålmad med famile-friluftskredsen i det dejligste sensommervejr:

Frøfangst og gode venner:

Denne weekend var vi så på Møgelø med familien Ardal. De voksne lavede skattejagt til børnene og omvendt;her flyttes vand for at få fat på den eftertragtede del af skattekortet:

Højt oppe hænger børnenes skat:

Eftermiddagskaffe i solen,Johnny kom forbi i kajak:

Pizza til aftensmad:

Da det blev mørkt,legede vi med ildkugler på sportspladsen:

Selv Tobias turde holde på bolden med bare fingre for første gang:

Søndag tog vi os god tid til at alle børn fik lov til at prøve at ro,både med en og to årer:

Hvor er det dejligt at have gode venner at lege med!